En ny politisk proces
Er du politisk aktiv? Hvis du kan svare ja til det spørgsmål, er du helt sikkert et passioneret menneske, som kæmper for ”sagen”. Og det uanset om du er aktiv på græsrodsplan, i et politisk parti, eller ved at være organisatorisk aktiv i den lokale fodboldklub eller i din fagforening.
Det er vigtigt at kende sig selv
Uanset hvad ”sagen” er, er det mit postulat, at jo dybere du kender dig selv, jo bedre kan du ”løfte” vibrationsniveauet i det kollektive felt, vi alle lever i.
Men her indvender du måske: ”jeg er da ligeglad med, om jeg løfter det kollektive felt. Hvis bare min ”sag” nyder fremme, er jeg tilfreds. Hvortil jeg så svarer, at du ganske givet på et overfladisk plan kan sætte ord på det, du ønsker at opnå og sikkert også har opnået flere resultater herudfra.
Den klassiske politiske proces
Men måske du ikke er alt for opmærksom på, at dine successer med at fremme din ”sag” indimellem kan provokere unødvendig modstand både fra ventet, men også fra uventet hold.
Når f.eks. det politiske parti Alternativet taler om at legalisere cannabis til medicinsk brug, får det politikere fra andre partier op i det røde felt. Og lægeforeningen ønsker mere forskning først.
Så ”kører møllen”, og den hidsige diskussion om, at Alternativet ikke fokuserer nok på den manglende evidens for, at cannabis faktisk har en medicinsk effekt. Og Alternativet modargumenterer med, at der allerede er tilstrækkeligt med internationale undersøgelser, der dokumenterer effekten af medicinsk cannabis.
Sådan er den klassiske politiske proces helt, som vi kender den.
At lytte med hjertet ind i det kollektive felt
Men hvad nu hvis der i en hvilken som helst lancering af en hvilken som helst ”sag” indgik det med hjertet at ”lytte ind i det kollektive felt” for at ”mærke efter”, hvordan ”vinden blæser” i ”folkedybet”.
Og ikke bare ville mase sin sag igennem i det sædvanlige politiske hundeslagsmål med lige dele politisk mudderkastning, ”gode” politiske argumenter samt politisk armvridning. Men reelt ud fra det som mærkes ”i hjertet” at finde frem til den tilgang, som både ville åbne politikerens eget hjerte og samtidig ville sælge sagen til et bredere publikum. Ikke bare for ”sagens skyld”, men også for at løfte vibrationsni-veauet i hele samfundet.
Intet politisk initiativ uden meditation
Og hvad nu hvis ethvert politiske forslag først kunne fremsættes, når politikeren eller græsrodsaktivisten allerede havde mediteret tilpas dybt for at mærke sin egen egentlige motivation for at fremsætte forslaget. Og i sin meditation trænede det at lytte ind i det kollektive felt for at sanse, hvad der reelt var brug for for at fremme almenvellet.
Måske ville mudderkastning og armvridning aftage, hvis man på denne måde inddrog de dybere kollektive energimekanismer, som spejler, hvad samfundet ”dybest set” har brug for lige nu.
I en sådan politisk proces, er en ”sag” ikke bare en sag, men en-hver sag bliver til en løftestang for hele samfundet.
ADRESSE
2450 København SV
Telefon: 40 41 29 01
SENESTE INDLÆG
- Min ønskebøn for 2018 3. januar 2018
- Hvis du tror, du har råderet over dig selv, så tro om 10. september 2017
- Sociale medier er en evolutionær smeltedigel 25. juli 2017