Sociale medier

er en evolutionær smeltedigel

De sociale medier er en evolutionær smeltedigel
Vi står over for et radikalt opgør med hele vor kulturelle, politiske og historiske baggrund. Og ”vi” er alle os i Danmark og resten af Europa, USA og hele den øvrige vestlige verden.

Vestens aktuelle politiske, sociale og kulturelle selvforståelse stammer primært fra oplysningstiden, en epoke som traditionelt placeres mellem 1680 og 1800. Hele vort moderne demokrati med vore frihedsrettigheder som forsamlingsfrihed og ytringsfrihed har sin oprindelse i oplysningstiden. Men vi står nu over for et nybrud, som er mere radikalt og gennemgribende, end oplysningstiden var for datidens mennesker.

En ny oplysningstid står for døren
Vi lever i en tid med nybrud på talrige områder, nybrud som på visse områder er udtryk for et opgør med den klassiske oplysningstids måde at tænke på. Befolkningerne over størstedelen af den vestlige verden nærer en udtalt mistillid til politikerne og hele det politiske system. Den såkaldte ytringsfrihed er under pres, ligesom de traditionelle medier – aviser, TV og radio mm – ofte ser sig udkonkurreret af de såkaldte sociale medier som facebook, twitter, google og alle de andre internetbaserede medier.

Den såkaldt fjerde industrielle revolution banker samtidig på døren og kræver på sigt en totalt anderledes måde at organisere vore samfund på. Nogen taler om et fritidssamfund, hvor vi ikke mere behøver at arbejde, fordi robotter, automatisering og kunstig intelligens i det hele taget vil overtage vort arbejde. Hvis vi ikke mere skal stå op til det daglige arbejde, hvad skal vi så stå op til? For at et sådant samfund kan opleves meningsfuldt , må det enkelte menneske på kursus for at bemestre sig selv på en helt ny og tvangsfri måde, også selvom det skal ske i et tæt teamwork med alle de andre medborgere.

Det nødvendigt paradigmeskifte
En del af de ovennævnte nybrud synes at være primært destruktive. Her tænker jeg på de såkaldte ”fake news” og ”alternative fakta”, som især så dagens lys op til og efter Donald Trump blev valgt til USA`s nye præsident. Andre nybrud er populistiske strømninger i Europa og isolationistiske tendenser i USA, som tager politikere og mainstream journalister og kommentatorer på sengen. Og helt andre nybrud er internettet med ikke mindst de sociale medier, som giver meningmand hidtil helt ukendte muligheder for at komme til orde. Mens mainstream talsmænd og -kvinder ikke ser de grundlæggende frugtbare nye muligheder, alt dette lægger op til, er vi rigtig mange ”alternative eller spirituelle mennesker”, der gennem de sidste 10-20 år har talt om ”den kritiske masse” og et nødvendigt paradigmeskifte. Det korte og det lange er simpelthen bare, at tiden kræver, at vi må genopfinde os selv og finde et helt nyt fælles fodslag, som kan etablere samhørighed og solidaritet på tværs af både samfundslag og mainstream vestlig kultur.

De sociale medier som en nødvendig smeltedigel
Hvad mainstream medier ikke ser, blomstrer på de sociale medier. Nytænkning inden for alle områder spirer op på steder som facebook. Når hate speach og anden hadefuld adfærd nogen gange truer med at tage magten fra almindelig høflig og venlig omgangtone, ser jeg det som et nødvendigt ”skyggearbejde”. Vi har alle virkelig mange ”lig i lasten”, som det for alt for mange er alt for let at smide lige i hovedet på enhver, som man er uenig med. Det drejer sig næsten altid om projektioner overført på de andre ”væmmelige” mennesker, som tillader sig at mene noget helt andet end de førstnævnte. Og projektioner kommer fra hvert enkelt menneskes indre ubevidste lager af fortrængninger og misforståelser, mønstre eller issues som den enkelte selv bør gøre op med. Og ikke smide i hovedet på sagesløse andre. Men det er netop gevinsten ved sociale medier som facebook: her kan man begynde at gøre op med alle de hadefulde og undertrykte følelser og begynde at lægge grunden til en mere kærlig og rummelig fælles kultur. Dette er ikke klaret ”over night”, men vi er godt i gang, og over tid vil resultatet af dette skyggearbejde være en del af fundamentet for denne helt nye kærlighedsbaserede og langt mere rummelige fælles kultur.

Den spirituelle dimension
Selvom oplysningstiden var en stor gevinst for Europa og hele den vestlige verden især p.g.a. de nye frihedsrettigheder, var der noget helt afgørende som gik fløjten med oplysningstiden.

Størsteparten af oplysningsfilosofferne så kirken og religionen som autoriteter, der måtte gøres op med. Men i dette opgør mistede man sansen for ”den religiøse følelse” eller den spirituelle dimension. Gennem de sidste 40-50 år har kvantemekanikken, især den gren af den nye fysik, der kan kaldes for ”den holistiske kvantemekanik”, påpeget, at den ”religiøse følelse” eller det spirituelle aspekt ved tilværelsen peger på en grundlæggende meningsfuldhed. En meningsfuldhed som gik tabt for 300 år siden, da Decartes og Newton sammen med alle de andre tænkere ryddede så voldsomt op i datidens univers, at denne meningsfuldhed stort set fuldstændigt blev elimineret fra vor tænkemåde.

Længslen der ikke mere kan undertrykkes
Mit postulat er derfor, at alle de ovennævnte nybrud plus mange andre nybrud er udtryk for en længsel, der ikke længere kan undertrykkes. Længslen efter meningsfuldhed har det som en ide, hvis tid er inde: når tilpas mange reagerer på det der savnes, så slår det sprækker i vort fælles fundament, vort åbne vestlige samfund.

Fordi vor indre længsel efter meningsfuldhed ikke imødekommes af den almene offentlighed, er der en ny fælles fødselsproces i gang. Og her vil de sociale medier have en vigtig rolle at spille, simpelthen fordi den hidtidige elite og andre meningsdannere ikke forstår dette skrig fra vores urgrund.

Hvis de sociale medier ikke var der, ville den diskussion, som fremmer disse aldeles nødvendige nye perspektiver, ikke kunne finde sted i tilstrækkeligt omfang. Eliten og co. ville kvæle de nye tiltag bl.a. fordi dette nye – især skyggearbejdet og den spirituelle dimension – ikke er i overensstemmelse med de ideer, vi har nedarvet fra oplysningstiden for tre-fire hundrede år siden.

Europa i en ny førerrolle
Som om ovennævnte ikke var nok, så ved vi jo alle, at krig, hungersnød, klimaforandringer og failed states kloden over truer med tiltagende flygtningestrømme, som bestemt ikke vil gå Europa forbi. Men hvis de ovennævnte forhold omkring ”den nye oplysningstid” for alvor slår igennem, og hvis den enkelte borger virkelig lærer at bemestre sig selv, ja, så er det min vurdering, at vi i Europa og i USA på grund af vor frihedstradition og vort demokrati, vil få en ny mulighed for igen at indtage førerrollen på den globale scene. Men det kræver at den enkelte borger virkelig strammer sig an og lever ud fra sine spirituelle dybder.