Det samfundspirituelle

Når vi kaster et blik ud over den aktuelle politisk-økonomisk-sociale situation her i verden ser vi sorte skyer trække op over hele linien. Samtidig har vi klimaforandringer, som vi endnu ikke har kontrol over. Mellemøsten står i brand, nye politiske udviklinger i Europa og USA truer med at vælte den samfundsorden omkuld, som vi lige troede vi kunne regne med. Og når politikere, medierne og almindelige mennesker forsøger at byde ind med løsningstiltag, kan det godt se ud, som om det hele bare bliver værre.

Jeg tænker, at for at løse flygtningekrise, folkevandringer, massiv økonomisk ulige fordeling af ressourcer og for at medinddrage den teknologiske ekspansive udvikling med kunstig intelligens, robotter mm, ja, for at håndtere alt dette og alle de andre globale udfordringer vi står med, bliver vi nødt til at revurdere den måde, vi forstår vore samfund på og den måde, vi forstår det at være menneske på.

Jeg mener, at vi skal lære os at være samfundsspirituelle.

At være samfundspirituel vil sige at have sit primære fokus på alt det, som befordrer evolutionær vækst for alle mennesker under eet.

Hvis du selv mener, at der er en dybere mening med tilværelsen, det der med ”at der er mere mellem himmel og jord end som så”, ja, så er du en af dem jeg henvender mig til. Den dybere mening med tilværelsen kræver nu af hver enkelt menneskeindivid her på jordkloden, at der bliver taget et kollektivt ansvar for hele jordkloden, for hele menneskeheden. Et kollektivt ansvar fra den enkelte og ud til alle andre, men på en sådan måde, at ansvaret udspringer af forståelsen af, at vi alle er på en evige, evolutionære rejse, hvor der er forskellige stadier i denne rejse, og hvor nogen er nået længere end andre i forståelsen af, hvad denne rejse indebærer, Og hvor det at være nået længere end andre også indebærer, at ”de moralsk stærkere skuldre” må være parat til at løfte større byrder end dem, der lige er begyndt i første klasse. Dette er ”logik for perlehøns”, hvis man ønsker at være samfundspirituelt aktiv på den evolutionære rejse.

At heale det enkelte individ tager selvfølgelig udgangspunkt i det enkelte menneske. For at befordre en evolutionær vækst for alle mennesker må man tage udgangspunkt i ”den kollektive krop”, altså det energifelt som udgøres af samtlige mennesker på vor jordklode. Dette energifelt – denne kollektive krop – svarer til en vis grad til det, som den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung kaldte for det kollektivt ubevidste.


Ved at kombinere moderne fysik med en dybdepsykologisk forståelse af, hvad det vil sige at være menneske og ved samtidig at indse, at menneskeheden er på en evig evolutionær rejse gennem tid og rum, opstår den samfundspirituelle tilgang til ”den kollektive krop”. Når vi så også inddrager det særligt ”integrale” perspektiv, som tænkeren Ken Wilber har skabt og hertil tilføjer et drys teosofi begynder vi at se konturerne af den arbejdsmodel, som det samfundspirituelle har at byde på.

Hvis de sidste to afsnit er lidt for kompliceret efter din smag, så glem dem indtil videre. For er du med på de første 24 linier i denne tekst, vil jeg hen ad veje i bl.a. nyhedsbreve nuancere og illustrere, hvad det er jeg mener, så det hele står krystalklart for dig.

Mit bidrag til det samfundsspirituelle vil være skribentvirksomhed, foredrag, workshops og indivuelle coach- og terapisessioner (JivaU og soulflow).
Håber vi ses i et teamwork for virkelig at forvandle verden til et bedre sted.